torsdag den 7. juni 2012

Sur syltede rabarber




Jeg havde aldrig hørt om sur syltede rabarber før. Men da jeg googlede det af ren madlyst, var det åbenbart en rimelig normal ting at gøre. Derfor ville jeg da selv prøve engang når vi nu er i rabarber sæsonen.

½ bundt rabarber- ca 4 styk.
5 dl eddike.
5 dl sukker.
1 tsk salt.
2 stjerne anis.
10 hele peberkorn.
2 spsk sennepsfrø- jeg brugte brune da det var hvadjeg havde, men normalt bruger man gule til syltning.

Skær rabarberne så de passer i højden til sylteglasset, der skal være ca 3½ cm plads over rabarberne(mine var for lange så lagen boblede over, DUMT), hvis de er tykke skal de skæres i kvarte eller halve, og stikkes helt tæt ned i et skoldet glas. Et halvt bundt svarer til ét glas af den slags jeg har brugt der er på 0,75l. Det andet glas bliver brugt til rabarber i vanilje sirup som jeg giver opskriften på næste gang.




 Så varmer du eddike, sukker og salt op til det lige koger, kom Krydderierne i glasset og hæld lagen over de rå rabarber. Luk glasset med gummiring og sæt det i en 100 grader varm osv i en dyb bageplade med lidt vand i bunden og en klud under glasset. Her skal det stå til man kan se at det perler uden at bulder koge. Så slukker man ovnen og lader det stå lidt. Når man tør røre ved det tages det ud og låsen løsnes, hvis du kan høfte glasset i låget uden at gummiringen slipper er det klar, ellers må du give det en tur til, og hvis det så stadig ikke virker så må de på køl og spises inden for en uges tid ca. Jeg havde jo skåret mine for langt så lagen kogte over, og derfor havde de ikke dannet vakuum, selv da jeg havde rengjort kanten og gummiringen og henkogt dem igen virkede det ikke. ØV men nu skal de bare snart smages på.

3 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye blog, det bliver spændende at følge dig her.. ;o) Til henkogning bruges altid en gryde der er rigelig stor, gerne 2 numre for stor faktisk, så slipper du for at det koger over.. ;o)

    Hvad vil du spise rabarberne til?

    Mange hilsner,

    Fru Lams ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har set mange steder, inkl i mine gamle kogebøger at man kan henkoge i ovnen. Og har ikke nogen stor gryde som er høj nok, så det blir i ovnen foreløbigt.
      Jeg smagte på en i dag og tror det ville være godt det f.eks flæskesteg eller kyllinge steg eller sådan noget

      Slet
  2. Tillykke med bloggen! Glæder mig til at følge den!

    Didde

    SvarSlet